Musik er en vigtig del af livet for de fleste mennesker. Vi lærer små, enkle sange fra vi er små, og hurtigt begynder vi også selv at lave melodier og sange, når vi leger – alene eller sammen med andre. Vi nynner for os selv, når vi går og laver huslige ting, gør rent eller arbejder i haven, og gør vi ikke det, har vi måske musik i ørerne.
Mange lytter for eksempel til musik, når de læser eller arbejder, eller når de er ude på motionsstierne. En løbetur bliver kun bedre, hvis man for eksempel har skøn musik i ørerne. Det kan være, at man har købt en Huawei P20 Lite hos Mobiltasken og dermed altid har adgang til at streame musik via mobilen, og det er ikke bare på løbeturen, det dur med musikken som ledsager. Turen i fitnesscentret bliver også kun bedre af det, ligesom cykelturen eller turen med hunden gør det.
Spil selv – lær noder
Måske giver det at lytte til musik og synge sange lyst til selv at lære at spille et instrument. I starten kan man langt hen ad vejen klare sig med at klimpre på en guitar eller lege ved klaverets tangenter. Men vil man for alvor lære at spille, så det kan bruges til noget, er der ingen vej uden om at lære noderne, så man hen ad vejen kan bevæge sig langt friere ad musikkens snørklede veje.
Jo tidligere, man kommer i gang med noderne, jo bedre. Ligesom mange andre færdigheder er det at lære noderne og få dem i blodet, så man får et naturligt forhold til dem, langt nemmere, mens man er lille og ikke har sat en masse mentale blokader op for sig selv.
For de fleste virker noder som et mysterium, når de bliver præsenteret for dem for første gang, men hurtigt går det op for de fleste, at der er tale om et stringent system, der fungerer efter faste principper. Det vigtigste princip er, at nodesystemet grundlæggende består af to ting – nemlig en angivelse af, hvilken tone, der skal spilles, og så hvor lang tid, den skal holdes. Når det er på plads, kan man begynde at udvikle sig derfra og få nodesystemets mange finesser med på repertoiret.
Ud over angivelsen af tonen og tonens længde er der også en rytme, der bestemmer, hvordan musikken tager sig ud. Hvis man holder en nøjagtig takt, så kan man holde en tonen fx 1/2 slag eller 2 slag – og variationen af dette giver den særlige takt og rytme i det enkelte stykke musik. Så om du spiller en march eller en bossanova – det afhænger helt af den rytme, som musikken skal have.
Som oftest komponeres musik i vores del af verden med udgangspunkt i syv toner, som kaldes stamtonerne. Men gennem tiden er der også komponeret efter andre principper, for eksempel med tolv toner.