Vi lever alle med musik i vores hverdag, og for nogen betyder musikken mere end for andre, men vi er alle påvirket af den i større eller mindre grad, og det er nok muligt at finde nogen, som aldrig hører musik, men det er svært, for musik er følelser og musik er liv.
Musik har sit helt eget sprog. Det er noder, og det er som om, de kan tale til os på et niveau, hvor det kan vække alle former for følelser i os. Noder er notationer på et specielt papir med 5 linjer, hvor du skriver din musiknotation i, og for dem, som så kan læse det, så bliver det til musik, når de samler deres instrument op og spiller.
Et nyt sprog
Der er også andre musiksprog som becifringer til guitar og akkorder til instrumenter, men vil du virkelig noget med musik, så er noder det sprog, som du bør lære og arbejde med, for det giver nogle muligheder, som de andre ikke har.
Musik er med næsten alle steder i dag, og det kan være alt fra den klassiske til den musik, som vi bruger, når vi skal motionere og sætter hovedtelefonerne på og træder op på et løbebånd eller på en crosstrainer i fitnesscentret. For med den rigtige musik kan du let få ekstra fart på, når du løber og træner generelt, og det er jo ikke noget, som vi skal kimse af.
Musikkens dynamik og sprog er matematisk opbygget, og rammer man rigtigt i dens sammensætning, så er det for at citere Kim Schumacher ” ren fløde for øregangene”, eller på almindelig dansk en rendyrket nydelse og noget, som vi virkelig skal værdsætte.