Nodesystemet er opbygget som 5 vandrette nodelinjer, hvor man kan notere noderne enten på linjerne eller i mellemrummene mellem linjerne. Hver node i nodesystemet er repræsenteret af en stamtone. Jo højere en node er placeret i nodesystemet, og jo længere mod højre den ligger på klaviaturet, jo lysere er den. Omvendt er lavtplacerede noder og noder placeret til venstre på klaviaturet dybere i tonen. Udenfor nodelinjerne kan man placere hjælpelinjer/bilinjer i det omfang, der er behov for det. Man tæller altid linjer og mellemrum nedefra og op.
Stamtoner
Dur-mol tonesystemet består af 12 forskellige toner. Tonsystemet tager udgangspunkt i 7 ud af de 12 toner, og de kaldes for stamtoner. Stamtonerne repræsenteres af klaverets hvide tangenter, og deres navne er: a, h, c, d, e, f og g. De øvrige 5 toner kaldes for stamtonernes afledninger og findes på klaviaturets sorte tangenter.
C’et i midten
Midt på klaveret finder man midter-c, også kaldet nøglehuls-c, som er et v
igtigt orienteringspunkt i forbindelse med nodelæsning og nodeskrivning.
Oktaver
På et almindeligt klaver er der 88 tangenter, og der er syv eller otte forskellige udgaver af hver stamtone. Afstanden fra én stamtone (f.eks. C) til den næste kaldes for en oktav.
Halv-og heltonetrin
Den afstand, som er, mellem hver af de 12 toner, kaldes for en halvtone eller et halvtonetrin. Det vil sige afstanden mellem en hvid og sort tangent på klaveret. Afstanden på to halvtoner kalder man for en heltone/et heltonetrin.
Nøgler
Når man skal fastlægge tonehøjden, anvender man en nøgle. Man kan benytte sig af 3 forskellige nøgler: G-nøglen, F-nøglen eller C-nøglen. G-nøglen (diskantnøglen er god at anvende, når man skal notere lysere melodier i f.eks. sangbøger. F-nøglen (basnøglen) er god til notering af dybtklingende instrumenter. C-nøglen (kaldes også Alt-nøglen eller Tenor-nøglen) kan anvendes enten når man skal skrive noder i bratsch (Alt-nøglen), eller når man skal notere noder til fagot eller cello (Tenor-nøglen).