Tolvtoneteknik

  • anders 

I 1600-tallet havde det dur-mol tonale system afløst de kirketonale tonearter, og helt frem til omkring 1909 prægede det tonale system den vestlige musik. Det dur-mol tonale system består af 12 dur-toner og 12 moltoner, og disse harmoniske og tonale kontraster giver en udtryksfuld form for musik. Men omkring 1909 kom det til et opgør med det tonale system. Den østrigske komponist Arnold Schönberg udviklede tolvtonekenikken – det atonale system – der i modsætning til dur/mol-tonalitet ikke har et totalt centrum omkring en grundtone.

Hvordan komponerer man med tolvtoneteknik?

Med tolvtoneteknik kan man komponere musik, der er udformet af en 12-tonerække. Denne 12-tonerække består af alle 12 toner på den kromatiske skala, og 12-tonerækken kan f.eks. opdeles, bruges omvendt eller transponeres, men rækkefølgen af tonerne skal altid være den samme. På den måde bliver der skabt et 12-tonekredsløb både vertikalt og horisontalt. Formålet med 12-tonerækken er, at den skal frigøre tonaliteten og erstatte dur- og mol-skalaerne.

Den 2. Wienerskole

Den atonale musik udsprang af Den 2. Wienerskole, som var en gruppe komponister, der blev uddannet under Arnold Schönberg. Arnold Schönbergs elever Alban Berg og Anton von Webern overtog tolvtoneteknikken, som også danner udgangspunkt for den senere serielle teknik.