Noderne fortæller historie

Ingen ved, hvordan for eksempel musikken i vikingetiden lød, men mon ikke vi kan få en fornemmelse, hvis vi kaster os over det ældste stykke nodeforløb, som vi kender til på dansk jord? Det er den lille sekvens af melodien Drømte mig en drøm i nat, som alle nok kender fra Danmarks Radio gennem tiden. Her fyldte den lille melodistump nemlig eventuelle pauser ud – tidligere i en helt ren form, og i dag i udgaver, hvor der er fantaseret mere over den lille melodi.

Melodien sætter ikke ligefrem fantasien i gang som et muntert festindkøb hos partyking.dk, hvor du kan få alt til at sætte liv i kludene med, men man får alligevel en god fornemmelse af, hvordan datidens musik har lydt – og vi bliver overbevist om, at det hele ikke kun var mundtlig overlevering fra person til person, men at man også havde et tidligt nodesystem til at nedfælde sine melodier på papir – eller rettere: pergament – med. På hjemmesiden Nodeportalen kan du finde en række andre eksempler på noder gennem tiden.

Noden taler på tværs af tiden

Noderne er ligesom bogstaver tegn, som hver især kan sættes sammen på utallige måder, så der opstår nye, sammenhængende forløb. Noder udtrykker på én gang noget meget konkret og giver mulighed for en masse fortolkning – de taler til os på tværs af tid og rum, for vi forstår deres betydning, også selv om de er nedfældet for århundreder siden.

Et eksempel er folkeviserne, som vi stadig kender og synger her i de nordiske lande. De har formentlig for manges tilfælde rødder helt tilbage til vikingetiden, hvor man regner med, at skjalde rejste rundt og sang Eddaens sange for folk. Det er jo næppe uden grund, at vi netop kalder de gamle skrifter for Eddaens sange, for de har et højt poetisk indhold og har været datidens metode til at fastholde en historiefortælling.

Skjaldene optrådte nok mest for fyrster og riddere, men deres sange videreudviklede sig og blev til folkeviser, der ikke i starten var folkeeje, men blev det – ikke mindst i romantikken, hvor vi dyrkede fortiden på en ny måde.

Melodierne kender vi ikke, men vi kan med de få noder fra Drømte mig en drøm i nat alligevel få en god fornemmelse af datidens tonesprog. Noget af det tonesprog har overlevet til de folkeviser, vi også kender i dag, og vi røres af det enkle formsprog og den stille melankoli, som musikken udtrykker.

Drømte mig en drøm i nat arbejder med fem toner i et enkelt tonesprog, og faktisk matcher de fem toner dem, som en lille panfløjte fra Vikingetiden, som er blevet fundet i York i Midtengland, kan frembringe. Meget tyder altså på, at vi i den lille melodi har mange reminiscenser af det tonesprog, som vikingerne brugte. Sådan kan en lille stump melodi nedfældet i nodesproget trække en direkte tråd tilbage til fortidens mennesker – og vi opdager, at vi nok har meget mere tilfælles med dem, end vi sådan lige tror.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *