Ludwig van Beethoven

  • anders 

Ludwig van Beethoven (1770-1827) er en af de mest betydningsfulde tyske komponister, og han er den, som har haft den største indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter 1800. Beethoven blev født i Bonn, som på den tid var hovedstad i kurfyrstendømmet Köln i Det Tysk-Romerske Rige. Han blev undervist af sin far og viste allerede i en tidlig alder musikalsk talent. Efter 22 år i Bonn flyttede Beethoven til Wien i 1792, og her begyndte kan at studere musik hos Joseph Haydn. I Wien fik han hurtigt ry som en mesterlig pianist, og han blev boende i byen til sin død. Beethoven begyndte at miste hørelsen omkring år 1800, og de sidste 10 år af sit liv var han nærmest helt døv. Han måtte opgive at give koncerter og dirigere, men han blev ved med at komponere.

3 musikalske perioder

Beethovens musik opdeles som regel i tre perioder. Den tidlige periode varede indtil 1802, og her var han stadig præget af forgængerne Mozart og Haydn. I denne periode komponerede han bl.a. sin første og anden symfoni, samlingen af seks strygekvartetter opus 18, Pathétique-sonaten opus 13 og de to første klaverkoncerter. Den mellemste periode (1803-1814) kaldes den heroiske periode, fordi mange af værkerne er kendetegnet ved deres heroiske og storladne stil. Han komponerede bl.a. Måneskinssonaten, Skæbnesymfonien (symfoni nr. 5), Waldstein- og Appassionata-sonaterne, seks symfonier (nr. 3–8), fem strygekvartetter (nr. 7–11), Kreutzer-violinsonaten og operaen Fidelio. Den sene periode (1815 og frem til hans død) er karakteriseret ved et intenst og personligt indtryk, dybsindighed og nytækning. Her komponerede han bl.a. sin berømte 9. symfoni, hvori der indgår kor i sidste sats, hvilket var helt nyt i symfonisammenhæng. Derudover komponerede han strygekvartetten opus 131, korværket Missa Solemnis samt de sidste strygekvartetter og klaversonater.

Für Elise, Måneskinssonaten og Skæbnesymfonien

Mange har hørt Beethovens stykke Für Elise, som nybegyndere i klaverspil også bliver sat til at lære. Für Elise blev oprindeligt skrevet til en dame, som Beethoven gerne ville giftes med, men som afviste ham. Mindst lige så kendt er Skæbnesymfonien (symfoni nr. 5), som begynder med den intense og dramatiske indledning: da-da-da-da. Beethoven var selv igennem flere livskriser, hvilket kan forklare hans optagethed af skæbnen. Måneskinssonaten er karakteriseret ved dybe underliggende bastoner, bølgende akkorder og en melodi, der klinger, som et lys i mørket, og det er en sonate, som de fleste har hørt på et tidspunkt i deres liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *